Når I får lavet en ny hjemmeside, forventer I sikkert, at marketing selv kan rette tekster, skifte billeder og lægge nye sider op. Det er også en rimelig forventning. Men der er stor forskel på, at en hjemmeside teknisk set kan redigeres, og at den faktisk er nem at arbejde med.
Jeg har gennem årene arbejdet med mange WordPress-hjemmesider, hvor selve systemet giver gode muligheder, men hvor opbygningen gør selv små ændringer unødigt besværlige. Derfor synes jeg, at redigerbarhed og muligheden for at skifte leverandør skal afklares, inden en ny hjemmeside bliver bygget.
Her gennemgår jeg, hvad I bør undersøge, hvis I vil have en redigerbar hjemmeside uden at blive unødigt afhængige af den samme udvikler i mange år.
Kort fortalt
- En redigerbar hjemmeside skal være let at bruge i praksis, ikke kun give adgang til et administrationspanel.
- Leverandørlås kan opstå gennem særlige tekniske løsninger, begrænset adgang eller indhold, der er svært at flytte.
- WordPress giver gode muligheder for ejerskab og overdragelse, men opbygningen har stadig stor betydning.
- Aftal adgang, licenser, dokumentation og oplæring, inden I accepterer tilbuddet.
- Bed gerne om at få vist en almindelig redigeringsopgave, før I vælger leverandør.
Hvad betyder en redigerbar hjemmeside i praksis?
For mig handler redigerbarhed om, at den medarbejder, der skal holde hjemmesiden opdateret, kan udføre de almindelige opgaver uden at skulle bestille hjælp hver gang.
Det kan være at opdatere en ydelsesside, udgive en nyhed, udskifte et medarbejderbillede eller oprette en case. De opgaver bør have en logisk arbejdsgang, hvor man ikke skal kende den tekniske opbygning i detaljer.
- Tekster og billeder kan ændres uden kode.
- Nye sider kan bygges ud fra eksisterende skabeloner.
- Medarbejdere kan opdatere indhold uden at komme til at ændre hele designet.
- Navigation, formularer og andre almindelige indholdselementer kan vedligeholdes.
- Brugeradgange kan styres, så medarbejderne har de rettigheder, de behøver.
En hjemmesides struktur har også betydning. Hvis sider og skabeloner er navngivet og organiseret fornuftigt, bliver redigeringen lettere. Hvis det hele er bygget som enkeltstående løsninger, tager selv små ændringer længere tid.
En redigerbar hjemmeside skal gøre hverdagen lettere for marketing, ikke bare give flere knapper at trykke på.
Leverandørlås handler om mere end kontrakten
Leverandørlås betyder, at det bliver svært eller dyrt at skifte samarbejdspartner. Det kan skyldes aftalevilkår, men det kan lige så godt skyldes den tekniske løsning.
Forestil jer, at jeres hjemmeside er bygget med særlige moduler, som kun den oprindelige leverandør kan vedligeholde. Eller at vigtige adgange og licenser ligger hos leverandøren, uden at I ved, hvad der sker, hvis samarbejdet stopper.
Så kan I godt eje jeres tekster og billeder og alligevel stå med en hjemmeside, der er svær at overtage.
- Teknisk afhængighed: Hjemmesiden bruger særlige funktioner eller løsninger, som andre har svært ved at arbejde videre med.
- Afhængighed af indholdssystemet: Sider og indhold kan ikke flyttes uden omfattende manuelt arbejde.
- Afhængighed af drift og adgange: Kun leverandøren har overblik over hosting, licenser, integrationer eller administratoradgang.
Det behøver ikke skyldes, at leverandøren ønsker at låse jer fast. Nogle gange er der bare ikke tænkt på overdragelsen. Men resultatet kan blive det samme.
Hjælper WordPress jer med at undgå leverandørlås?
En af grundene til, at jeg arbejder med WordPress, er, at det er en udbredt platform, som mange udviklere kender. I er derfor ikke afhængige af at finde én bestemt virksomhed for at få hjælp.
WordPress er samtidig open source. Det giver frihed til at vælge hosting og tilpasse hjemmesiden efter behov. Men det er vigtigt at forstå, at valget af WordPress ikke automatisk gør enhver løsning let at overtage.
Der kan stadig være specialudvikling, betalingslicenser og tredjepartsintegrationer, som kræver bestemte aftaler eller kompetencer. Derfor bør I spørge til både platformen og den måde, hjemmesiden bliver bygget på.
Jeg vil især anbefale, at I undersøger, om almindelige sider kan vedligeholdes i standardværktøjer, og om en anden WordPress-udvikler kan overtage løsningen uden at begynde forfra.
En eksport er ikke det samme som en komplet overdragelse
WordPress har funktioner til at eksportere indhold. Det er nyttigt, men det er ikke det samme som at få en fuld kopi af hjemmesiden, der kan flyttes og fungere uden yderligere arbejde.
En komplet overdragelse kan også omfatte database, billeder, tema, plugins, licenser, formularindstillinger, integrationer og opsætning af domæne og hosting.
Hvis I en dag vil flytte hjemmesiden, bør I derfor vide, hvilken dokumentation og hvilke adgange den nye leverandør får brug for. Det er langt nemmere at afklare, mens den oprindelige leverandør stadig er med.
Redigerbarhed afhænger af skabeloner og opbygning
Selv med det samme CMS kan to hjemmesider være meget forskellige at arbejde med.
På den ene er farver, typografi og sidetyper bygget op efter fælles principper. På den anden har hver side sine egne afstande, knapper og særskilte løsninger. Begge kan se fine ud, men det er som regel den første, der er nemmest at vedligeholde.
I WordPress bruger jeg blandt andet Elementor til at bygge hjemmesider, som kunden selv kan arbejde videre med. Her er det vigtigt at tænke globale indstillinger og genbrugelige skabeloner ind fra begyndelsen, så marketing ikke skal opfinde en ny sideopbygning hver gang.
Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal kunne bygge nye funktioner. Men de bør have frihed til at udføre deres almindelige indholdsopgaver på en tryg måde.
Hvad skal marketing kunne uden udviklerhjælp?
Det er en god idé at skrive de konkrete redigeringsbehov ned, inden projektet begynder. Ellers kan I ende med at få en løsning, hvor leverandøren og marketingafdelingen har to forskellige opfattelser af ordet redigerbar.
I en typisk B2B-virksomhed kan behovene eksempelvis være at opdatere ydelser, publicere nyheder, tilføje medarbejdere, justere kontaktinformationer eller oprette nye cases.
Bed leverandøren om at vise, hvordan de opgaver udføres. Gerne på en side, der ligner dem, I selv skal vedligeholde. Det giver et langt bedre indtryk end blot en demonstration af, at tekst kan ændres i en editor.
Hvilke spørgsmål bør I stille før valget af leverandør?
Når I sammenligner leverandører, vil jeg anbefale, at I får tydelige svar på følgende:
- Hvem ejer og administrerer domæne, hosting og WordPress-adgange?
- Hvilke dele af hjemmesiden kan vi selv redigere uden teknisk hjælp?
- Hvilke plugins og licenser kræver løbende betaling, og hvem står for dem?
- Kan en anden WordPress-leverandør overtage hjemmesiden?
- Får vi oplæring og dokumentation ved lanceringen?
- Hvad får vi udleveret, hvis samarbejdet stopper?
Det handler ikke om at planlægge et brud med leverandøren. Det handler om at sikre, at I har frihed til at træffe nye beslutninger, når virksomhedens behov ændrer sig.
Jeg har også samlet flere overvejelser i artiklen om spørgsmål til jeres hjemmesideleverandør.
Hvad kan være tegn på for stor afhængighed?
Der er nogle signaler, som jeg synes er værd at undersøge nærmere. Eksempelvis hvis I ikke kan få administratoradgang, hvis kun leverandøren må redigere almindeligt indhold, eller hvis det er uklart, hvordan I får en kopi af hjemmesiden.
Det kan også være et tegn, hvis nye sider altid kræver specialudvikling, selvom de ligner sider, I allerede har. Her kan problemet være, at hjemmesiden mangler gennemarbejdede skabeloner.
Ingen af delene er nødvendigvis bevis på en dårlig løsning. Der kan være sikkerhedsmæssige eller tekniske grunde til bestemte begrænsninger. Men begrundelserne bør være tydelige, og I bør vide, hvad de betyder for jeres fremtidige muligheder.
Sådan arbejder jeg med redigerbarhed hos EistrupWeb
Når jeg bygger en WordPress-hjemmeside, lægger jeg vægt på, at kunden efter lanceringen kan arbejde med sit eget indhold. Derfor skal redigering og struktur ikke være noget, vi først tager stilling til, når hjemmesiden er færdig.
Jeg tager udgangspunkt i de opgaver, der skal kunne løses i hverdagen. Det kan være at oprette en case, ændre en ydelse eller publicere en nyhed. Derefter skal skabelonerne og opsætningen understøtte netop det.
Den efterfølgende drift og vedligeholdelse skal også være afklaret. I skal vide, hvilke opgaver I selv håndterer, og hvornår det er naturligt at få hjælp.
En god hjemmeside giver jer frihed til at arbejde med indholdet selv og mulighed for at vælge en anden leverandør, hvis behovet ændrer sig.
Mit råd er derfor at gøre redigerbarhed til et konkret krav i tilbuddet. Ikke bare et ord i en punktliste, men en beskrivelse af, hvad jeres medarbejdere skal kunne, og hvad der skal til, for at hjemmesiden kan overtages af andre.
Det er den slags beslutninger, der er nemme at overse i begyndelsen, men som kan gøre en stor forskel flere år efter lanceringen.