Case: MouldFlo A/S
En international hjemmeside til industriel teknologi
OM PROJEKTET
En international hjemmeside til industriel teknologi
MouldFlo A/S udvikler overvågningsløsninger til sprøjtestøbeindustrien. Deres systemer måler flow, temperatur og tryk i formenes køle- og varmekanaler i realtid, så producenter kan optimere cyklustider, kvalitet og energiforbrug. Siden 2014 har virksomheden udviklet sig fra dansk startup til international aktør med forhandlere over hele verden.
MouldFlo ønskede en hjemmeside, der matchede produkternes tekniske niveau, og som gjorde det let for internationale kunder at forstå, hvad systemerne kan. Samtidig skulle deres eget marketingteam kunne vedligeholde den uden ekstern hjælp.
Jeg byggede hjemmesiden i WordPress og Elementor med et designsystem bygget til MouldFlos identitet, flersproget opsætning på engelsk, tysk og fransk, og en tydelig vej fra produktside til kontakt.
Projektoverblik
Branche
Industriel teknologi og sprøjtestøbning
Teknologi
WordPress + Elementor
Fokus
Dokumentation og kontakt på tre sprog
Klient
MouldFlo A/S
UDFORDRINGEN
En teknisk fortælling, der skulle forenkles
MouldFlos produkter løser et komplekst problem, men den tidligere hjemmeside gjorde det svært at se værdien. Produktinformationen lå spredt, strukturen var uklar, og hjemmesiden fortalte ikke, hvor stærke de fagligt er. Opgaven var at gøre den tekniske fortælling enkel, så en international besøgende hurtigt forstår, hvad MouldFlo tilbyder, og let kan tage næste skridt.
LØSNINGEN
En gennemarbejdet hjemmeside, de selv kan drive
Et roligt, high-tech design
Designet er enkelt og internationalt med mørk navy som base og magenta som accent på hjemmesidens knapper. Udtrykket matcher produkternes tekniske niveau og skaber ro omkring indholdet.
Flersproget fra start
Hjemmesiden er bygget flersproget med engelsk, tysk og fransk via WPML. Alle skabeloner og formularer fungerer på tværs af sprogene, så MouldFlo kan kommunikere direkte med deres vigtigste markeder.
Fra dokumentation til dialog
Besøgende bliver guidet mod kontakt hele vejen igennem, og et samlet downloadunivers gør det nemt at finde datablade. Når nogen henter dokumentation, ved MouldFlos sælgere, at der er en reel interesse at følge op på.
MouldFlo i førersædet
Hele hjemmesiden er bygget med standardelementer i Elementor, så MouldFlos marketingteam selv kan opdatere produkter, nyheder og jobopslag uden ekstern hjælp.
FORLØBET
Et forløb, de kunne planlægge efter
Projektet var delt i faser fra første møde. På opstartsmødet skar vi strukturen ned fra 32 sideskabeloner til 12, så både opbygningen og den senere vedligeholdelse blev enklere. MouldFlo vidste hele vejen, hvornår jeg skulle bruge tekster, billeder og godkendelser fra dem. Al feedback lå ét sted, og rettelser kom i samlede runder i stedet for løbende beskeder.
- Faseplan uge for uge, med datoer og ansvar på begge parter
- Designretningen godkendt i én præsentation
- Feedback samlet ét sted, med én ansvarlig hos MouldFlo
- Oplæring midt i forløbet, og overvågning efter lancering
"Ordentligt arbejde og leveret til tiden"
"Vi har fået nyt B2B website hos MouldFlo, hvor Peter fra EistrupWeb har stået for hele opbygningen. Forløbet har været struktureret og gennemarbejdet, og jeg har hele tiden vidst, hvor vi var i processen. Alle aftaler er blevet holdt undervejs.
Peter satte sig ind i vores produkter, som ikke er de nemmeste at formidle, og fik det oversat til et website, der fremstår professionelt og gennemtænkt. Kommunikationen har været klar og tydelig, og de vigtige kontaktformularer, har fungeret fra start.
Især i den pressede slutspurtsfase inden lancering har Peter været en kæmpe hjælp, der har svaret lynhurtigt og kompetent. Hvis jeg skal nævne nogle ting der drillede undervejs, så var det en ustabil internetforbindelse, som besværliggjorde kommunikationen og et nyudviklet feedback værktøj, der til at begynde med, ikke virkede optimalt. Begge ting har Peter dog fået styr på efterfølgende. Så alt i alt ordentligt arbejde og leveret til tiden. Klar anbefaling herfra."
ER
Læs anmeldelsen på Trustpilot
Esben Rosenberg
Digital Marketing & Content Lead · MouldFlo ApS
FOKUSOMRÅDE
Al dokumentation samlet ét sted
Datablade og dokumentation er noget af det mest efterspurgte indhold hos MouldFlos kunder. Derfor byggede jeg et samlet downloadunivers, hvor besøgende udfylder én formular og derefter har adgang til alt materialet. Det gør dokumentationen let at finde, og det giver samtidig salg en konkret anledning til at tage kontakt.
- Samler al dokumentation ét sted
- Én formular giver adgang til alt materiale
- Fungerer på tværs af engelsk, tysk og fransk
- Giver salg en konkret anledning til at følge op
GALLERI
Et kig ind i projektet
ANDRE PROJEKTER
Andre projekter, der ligner dette
Elektronik og teknologi
Avanceret elektronikudvikling, embedded software og trådløse teknologier i over 30 år.
Bioenergi
Dansk ingeniørvirksomhed med over 30 års erfaring i at omdanne biomasse til termisk energi.
NÆSTE SKRIDT
Har du et lignende projekt?
Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan jeres hjemmeside kan blive noget, I er stolte af. Jeg lytter gerne.