Case: Develco A/S
Digitale rammer til et stærkt teknologibrand
OM PROJEKTET
Digitale rammer til et stærkt teknologibrand
Som Teknologi Udviklingspartner har Develco A/S i mere end 35 år hjulpet virksomheder med avanceret elektronikudvikling, embedded software og trådløse teknologier. De leverer specialiseret produktudvikling til B2B-kunder i både Danmark og udlandet og arbejder med alt fra sensorer og IoT-løsninger til komplet produktionsstyring.
De ønskede en ny hjemmeside, der kunne præsentere deres teknologiske ydelser og udviklingskompetencer på en klar og troværdig måde. En hjemmeside, der gjorde det lettere for kunder at forstå Develcos ydelser, finde relevante cases og få et indblik i deres måde at arbejde på. Den visuelle identitet og design var allerede udviklet af 3PART og skulle nu implementeres i en stabil og driftssikker WordPress-løsning.
Hele løsningen er bygget i WordPress og Elementor, så Develcos marketingafdeling selv kan opdatere cases, nyheder og indhold, uden at være afhængige af en ekstern udvikler. Fundamentet er tænkt til at følge virksomhedens udvikling.
Projektoverblik
Branche
Elektronik og Teknologi
Teknologi
WordPress + Elementor
Fokus
Troværdighed & lead-generering
Klient
Develco A/S
UDFORDRINGEN
En hjemmeside, der passede til brandet
Develco arbejder med højt specialiseret teknologiudvikling, men den eksisterende hjemmeside afspejlede ikke den kompetence og troværdighed, virksomheden har. Servicebeskrivelserne var svære at overskue, og potentielle kunder havde brug for mere end tekniske termer for at forstå værdien. Opgaven var at skabe en hjemmeside, der formidler Develcos ydelser klart og tilgængeligt, og som giver potentielle kunder en tydelig vej ind til samarbejdet.
LØSNINGEN
En skræddersyet platform med fuld kontrol
Tydelig servicearkitektur
Develcos ydelser spænder bredt, fra elektronik og embedded software til IoT og produktionsstyring. Hvert område har fået sin egen sektion med klar struktur, så besøgende hurtigt finder det, der er relevant for dem.
Cases, der skaber tillid
En velstruktureret case-sektion præsenterer Develcos udviklingsprojekter med kendte navne som Grundfos, Danfoss og Volvo. Hver case dokumenterer proces og resultat og gør det let for nye kunder at se sig selv i lignende samarbejder.
Fokus på "Develco-wheel"
Develcos udviklingsproces, fra idé over koncept og udvikling til produktion, er visualiseret i et interaktivt “Develco-wheel”. Det giver besøgende et hurtigt overblik over hele forløbet og styrker fortællingen om en gennemtænkt og struktureret tilgang.
Develco i førersædet
WordPress og Elementor gør det muligt for Develcos team løbende at opdatere cases, nyheder og teknologibeskrivelser, uden at være afhængige af eksterne udviklere. Indholdet kan vokse i takt med virksomheden.
"Vi havde den helt rigtige mavefornemmelse"
Develco havde allerede fået lavet et gennemarbejdet grafisk oplæg på en ny website. Men implementering af oplægget krævede kompetencer, de ikke havde internt — med tre forskellige samarbejdspartnere, som alle bød ind, var det EistrupWeb, der leverede det mest komplette tilbud. Vi havde en helt rigtig mavefornemmelse af, at EistrupWeb var den rette til opgaven: professionel, grundig og med en klar plan for implementering af websitet i Elementor.
Vores nye hjemmeside afspejler præcis den troværdighed og det teknologiske niveau, vi ønsker at vise omverdenen. Og det bedste er, at vi selv kan holde indholdet opdateret uden at skulle starte fra bunden hver gang.
Anette Rosenvinge
Marketing Responsible · Develco A/S
FOKUSOMRÅDE
Fokus på "Develco-wheel"
Develcos udviklingsproces er kernen i deres tilbud. Den tager kunder fra idé til færdigt produkt. Derfor udviklede jeg et visuelt “Develco-wheel”, der formidler processen klart og indbydende. Hjulet giver potentielle kunder et hurtigt overblik og gør en teknisk og kompleks proces konkret og let at forstå.
- Gør Develcos proces let at aflæse
- Placerer Develcos visuelle identitet i centrum
- Nedbryder en kompleks udviklingsproces visuelt
- Skaber en struktureret oplevelse, der bygger tillid
NÆSTE SKRIDT
Har du et lignende projekt?
Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan jeres hjemmeside kan blive noget, I er stolte af. Jeg lytter gerne.