Afspejler jeres hjemmeside den professionalisme og seriøsitet, I står for?
Det kan være svært at vurdere sin egen hjemmeside, når man selv sidder tæt på den.
Måske er du i tvivl om, om kunderne finder det, de leder efter, eller om der er noget, du selv er blevet blind for.
Jeg gennemgår jeres hjemmeside udefra og samler mine observationer i en rapport med tre prioriteter og en konkret tjekliste. Ingen opkald bagefter.
Jeg gennemgår selv hjemmesiden, skriver rapporten og sender den personligt til jer.
Det er svært at vurdere sin egen hjemmeside
Når man selv arbejder med hjemmesiden til daglig, bliver meget hurtigt normalt.
Afspejler hjemmesiden stadig jeres virksomhed?
Jeres virksomhed udvikler sig, men jeres hjemmeside følger ikke altid med. Når man kender en virksomhed indefra, er det svært at se, hvor stor forskellen er blevet.
Finder jeres kunder det, de leder efter?
Når I selv kender virksomheden, virker hjemmesiden ofte mere logisk, end den gør for en, der besøger jer første gang.
Er der noget, I selv er blevet blinde for?
Når man har set den samme hjemmeside mange gange, lægger man ikke altid mærke til det, der springer i øjnene for andre.
Et blik udefra
Når man selv kender virksomheden og hjemmesiden godt, er det svært at se den med nye øjne.
Jeg ser på jeres hjemmeside udefra og lægger mærke til det, en ny besøgende også møder først. Jeg kigger blandt andet på, om det er tydeligt, hvad I tilbyder, om man kan finde rundt, og om hjemmesiden afspejler jeres virksomhed ordentligt.
Mit navn er Peter Eistrup, og jeg har arbejdet med B2B-hjemmesider i over 20 år.
Få noget konkret at arbejde videre med
Rapporten samler det vigtigste, jeg har lagt mærke til.
I får tre prioriteter og en konkret tjekliste, så det bliver lettere at se, hvad I bør tage fat på først, og hvad der kan vente. Den kan også sendes videre internt eller bruges sammen med jeres udvikler.
Opsummering
Det vigtigste kort fortalt, så I hurtigt kan se, hvor jeres hjemmeside står.
Hvis I kun ændrer tre ting
De tre ting, jeg ville starte med, og hvorfor.
Tjekliste
Konkrete punkter, I kan sætte flueben ved, efterhånden som de bliver løst.
"Den fik mig til at kigge på hjemmesiden med nye briller"
"Rapporten er dejlig overskuelig. Jeg kan især godt lide opsummeringen på én side og, at den går mere i dybden længere nede. Den fik mig til at kigge på hjemmesiden med nye briller, og jeg sender den videre til vores hjemmesideudvikler."
Få jeres hjemmeside vurderet
Udfyld formularen. Jeg gennemgår selv jeres hjemmeside og sender rapporten til jer.
Jeg laver højst fem Hjemmesidetjek om måneden, så jeg har tid til at gennemgå hver hjemmeside ordentligt. Er der ikke plads den pågældende måned, siger jeg det med det samme.
"Bestillingsflowet var meget lettere, end jeg regnede med. Det gik uden problemer."
Få et klart billede, før I beslutter noget
Fra udfyldt formular til rapport i indbakken
Udfyld formularen
Fortæl mig lidt om jeres virksomhed, hjemmesiden og det, I selv er mest i tvivl om. Bagefter får du en mail, hvor du bekræfter bestillingen.
Jeg gennemgår jeres hjemmeside
Jeg tager et grundigt kig på otte områder og ser blandt andet på struktur, indhold, design, troværdighed og teknik.
I får rapporten
I får rapporten som PDF på mail inden for to hverdage. Har I spørgsmål, kan vi tage en uforpligtende gennemgang bagefter.
Otte områder, ét ad gangen
Jeg gennemgår jeres hjemmeside på otte områder, så vurderingen ikke kun handler om design eller teknik.
Førstehåndsindtryk
Kan man på få sekunder se, hvad I laver, hvem I hjælper, og hvorfor man skal læse videre?
Tillidsvækkende design
Er der ro, hierarki og sammenhæng, eller kæmper elementerne om opmærksomheden?
Struktur og vejen til kontakt
Finder den besøgende nemt rundt, og er det tydeligt, hvad næste skridt er?
Troværdighed
Kan den besøgende se mennesker, cases, kunder eller andet, der gør det lettere at have tillid til jer?
Taler hjemmesiden til jeres kunder
Får en potentiel kunde de oplysninger, der skal til for at forstå tilbuddet og komme videre?
Teknik
Fungerer hjemmesiden ordentligt på mobil, og er den hurtig nok? Jeg måler med Googles PageSpeed og ser på det tekniske grundlag.
Synlighed
Er hjemmesiden bygget, så jeres vigtigste ydelser kan blive fundet? Jeg ser blandt andet på sidetitler, beskrivelser i søgeresultaterne og indeksering.
Vedligehold
Virker hjemmesiden passet både teknisk og indholdsmæssigt, eller er der tegn på, at der løbende er bygget ovenpå?
års praktisk erfaring
virksomheder hjulpet
områder pr. rapport
hverdage til rapporten
En hjemmeside er ikke en skoleopgave
Derfor får I ikke én samlet karakter eller en automatisk score. Jeg vurderer hvert område for sig, så I kan se, hvad der fungerer, og hvor det giver mening at sætte ind.
Stabilt
Det virker.
Plads til forbedring
Det virker, men kunne være bedre.
Bør ændres
Det her bør ændres, enten af jer selv eller af en udvikler.
Kan ikke vurderes
Jeg mangler oplysninger til at vurdere det ordentligt.
Det, jeg oftest bliver spurgt om
Hvad koster det?
Ingenting. Jeg laver et begrænset antal rapporter hver måned, og til gengæld bruger jeg tiden på at lave dem ordentligt.
Forpligter det til noget?
Nej. I får rapporten tilsendt, og så bestemmer I selv, hvad der skal ske. Måske retter I noget selv. Måske vil I have hjælp til noget af det. Begge dele er helt fint.
Skal jeg give dig adgang til hjemmesiden?
Nej. Jeg ser på hjemmesiden udefra, ligesom en potentiel kunde gør. Er der noget, jeg ikke kan se derfra, skriver jeg det i rapporten i stedet for at gætte.
Hvor lang tid tager det?
I får rapporten inden for to hverdage, efter bestillingen er bekræftet.
Er det en automatisk rapport?
Nej. Nogle af målingerne bliver lavet automatisk, men vurderingerne og anbefalingerne er mine. Jeg gennemgår selv hjemmesiden og læser rapporten igennem, før den bliver sendt.
Hvad hvis vi er tilfredse med hjemmesiden?
Så er det også nyttigt at få bekræftet, hvad der fungerer. Rapporten peger ikke kun på det, der bør ændres. Den viser også det, jeg ville lade være.
Er det det samme som en audit?
Nej. Hjemmesidetjekket ser på hjemmesiden udefra, ligesom jeres kunder gør. Det kræver hverken adgang eller forberedelse fra jer.
En egentlig audit går længere ned i teknikken og kræver adgang til hjemmesiden. Viser Hjemmesidetjekket, at der er noget, der bør undersøges nærmere, skriver jeg det i rapporten.
Skal jeg tage et kig på jeres B2B-hjemmeside?
Udfyld formularen, så får I rapporten inden for to hverdage. Ingen salgsopkald bagefter. Har I spørgsmål til rapporten, kan vi tage en uforpligtende gennemgang på 20 minutter over telefon eller online.
Ved I allerede, at hjemmesiden skal laves om, er I selvfølgelig også velkomne til at skrive til mig.