Når I indhenter tilbud på en ny hjemmeside, kan det være svært at gennemskue, hvorfor priserne er forskellige. To leverandører kan beskrive næsten den samme løsning og alligevel komme med vidt forskellige beløb.
Min erfaring er, at forskellen ofte ligger i det, der er med i tilbuddet. Hvor grundigt bliver indhold og struktur afklaret? Hvem leverer teksterne? Skal hjemmesiden forbindes med andre systemer? Og hvem står med ansvaret efter lanceringen?
Her gennemgår jeg seks prisfejl, I bør undgå, når I skal vurdere prisen på en ny hjemmeside. Målet er ikke at finde det billigste tilbud, men at kunne sammenligne tilbuddene på et ordentligt grundlag.
Kort fortalt
- Prisen på en ny hjemmeside afhænger især af opgavens omfang, indhold og funktioner.
- To tilbud er først sammenlignelige, når I ved, hvilke leverancer de omfatter.
- Afklar, hvem der skriver tekster og leverer billeder, før I lægger budgettet.
- Integrationer, sprogversioner og tilgængelighed kan påvirke både pris og tidsplan.
- Husk vedligeholdelse, hosting og den tid, jeres egne medarbejdere skal bruge.
1. I sammenligner kun den samlede pris
Et tilbud på 60.000 kr. og et på 100.000 kr. kan se ud til at dække samme type hjemmeside. Men måske indeholder det ene kun design og udvikling, mens det andet også omfatter rådgivning, migrering af indhold, test og oplæring.
Derfor vil jeg anbefale, at I læser tilbuddene med fokus på leverancer frem for totalbeløbet. Hvor mange sidetyper indgår? Hvilke funktioner er beskrevet? Hvem godkender indholdet? Og hvordan håndteres ændringer undervejs?
Hvis de oplysninger mangler, bør I bede om en præcisering. Det gør det lettere at træffe et valg, som også kan forklares internt.
Det billigste tilbud er ikke nødvendigvis den billigste løsning, når alle opgaver bliver regnet med.
2. I har ikke afklaret omfanget af hjemmesiden
Ordet »hjemmeside« kan dække alt fra nogle få sider til en omfattende løsning med mange indholdstyper og særlige funktioner.
Det er ikke kun antallet af sider, der påvirker prisen. En hjemmeside med 40 sider, der bruger de samme skabeloner, kan være enklere at bygge end en med 10 sider og flere specialudviklede funktioner.
Inden I beder om tilbud, vil jeg derfor anbefale, at I beskriver, hvilke sider der skal med, hvilke funktioner der er nødvendige, og hvad der allerede findes.
I behøver ikke have en færdig kravspecifikation. Men jo tydeligere I kan beskrive behovene, desto mere præcist kan leverandøren vurdere opgaven. Se også min artikel om brief til en ny hjemmeside.
3. I undervurderer arbejdet med indhold
Det er let at regne med, at tekster og billeder blot kan flyttes fra den eksisterende hjemmeside. Nogle gange kan de det. Men når virksomhedens ydelser, organisation eller målgrupper har ændret sig, skal indholdet ofte gennemarbejdes.
Hvem skal skrive de nye tekster? Hvem finder billederne frem? Og hvem sikrer, at de faglige beskrivelser er korrekte? Hvis svaret er marketingafdelingen, skal der afsættes tid til opgaven internt.
Jeg anbefaler, at I beslutter indholdsansvaret tidligt. Ellers kan arbejdet med tekster og godkendelser blive det, der forsinker et ellers godt planlagt hjemmesideprojekt.
En klar sidestruktur hjælper samtidig med at afklare, hvilket indhold der mangler, og hvilke eksisterende sider der kan samles.
4. I glemmer integrationer og sprogversioner
Mange B2B-hjemmesider skal arbejde sammen med andre systemer. Det kan være et CRM-system, en formularløsning, et nyhedsbrevssystem eller et produktkatalog.
En integration er ikke nødvendigvis kompliceret, men den kræver, at det bliver afklaret, hvilke data der skal flyttes, hvem der har adgang til systemerne, og hvordan løsningen skal testes.
Det samme gælder hjemmesider på flere sprog. Her skal I ikke kun tage stilling til den tekniske opsætning, men også til oversættelser, godkendelser og fremtidige opdateringer.
Jeg vil anbefale, at I får de krav med i tilbuddet fra begyndelsen. Hvis de først dukker op under udviklingen, kan de påvirke både pris og tidsplan.
5. I tager ikke højde for tilgængelighed og kvalitetssikring
Når en hjemmeside skal fungere på tværs af skærmstørrelser og bruges af mennesker med forskellige behov, kræver det mere end at vælge et pænt design.
Det er blandt andet vigtigt at arbejde med læsbarhed, kontraster, tastaturnavigation og tilgængelige formularer. Nogle virksomheder er desuden omfattet af særlige lovkrav, som skal afklares konkret.
Spørg derfor leverandøren, hvordan tilgængelighed bliver håndteret, og hvad der indgår i test før lanceringen. Et uklart svar kan betyde, at væsentligt arbejde slet ikke er med i tilbuddet.
Jeg har også skrevet en gennemgang af tilgængelighed og WCAG for B2B-hjemmesider.
6. I ser kun på udgiften til selve projektet
En hjemmeside skal også fungere, når den er lanceret. WordPress, plugins og andre tekniske dele skal opdateres, og der skal være styr på backup, sikkerhed og support.
Derudover vil der ofte komme behov for nye sider, ændringer i indholdet og videreudvikling. Det er ikke nødvendigvis en del af projektprisen.
Jeg vil anbefale, at I beder om en beskrivelse af, hvad der sker efter lanceringen. Hvem står for opdateringer? Hvad koster hosting og licenser? Og hvordan bliver ekstraopgaver afregnet?
Hvis I overvejer løbende hjælp, kan I læse min artikel om WordPress-serviceaftaler.
Prisen på en hjemmeside bør vurderes sammen med den tid og de udgifter, der følger efter lanceringen.
Er WordPress billigere end andre hjemmesideplatforme?
WordPress er i sig selv open source, og selve systemet kan bruges uden licensbetaling. Det betyder dog ikke, at en professionel WordPress-hjemmeside er gratis eller nødvendigvis billigere end alle andre løsninger.
En stor del af projektets pris ligger i afklaring, struktur, design, udvikling og test. Der kan også være udgifter til plugins, hosting og eventuelle integrationer.
Derfor bør I ikke vælge platform ud fra licensprisen alene. Jeg har samlet flere overvejelser om valg af CMS til en B2B-hjemmeside.
Fast pris eller timebetaling?
En fast pris kan være en fordel, når opgaven er tydeligt beskrevet. Så ved I, hvad de aftalte leverancer koster, og hvilke rammer projektet bliver gennemført indenfor.
Timebetaling kan være mere relevant ved løbende videreudvikling eller opgaver, hvor omfanget endnu ikke kan fastlægges præcist.
Ingen af modellerne er automatisk bedst. Det vigtigste er at kende forudsætningerne. Ved fast pris bør ændringer uden for den aftalte opgave håndteres skriftligt. Ved timebetaling bør I aftale, hvordan arbejdet bliver prioriteret og fulgt op.
Sådan sammenligner I tilbud på ny hjemmeside
Når I har modtaget flere tilbud, kan I bruge følgende punkter som en enkel tjekliste:
- Er formål, målgruppe og sidetyper beskrevet?
- Hvem har ansvaret for tekster, billeder og eventuelle oversættelser?
- Hvilke funktioner og integrationer indgår?
- Hvordan håndteres test, godkendelser og ændringer undervejs?
- Får I oplæring, adgang til systemerne og mulighed for at skifte leverandør?
- Hvad koster drift, hosting, licenser og vedligeholdelse efter lanceringen?
Hvis et tilbud ikke giver svar på de spørgsmål, bør I bede om at få det uddybet. Det er langt bedre at afklare forskellene, før projektet går i gang, end når der allerede er brugt tid og penge.
Hos EistrupWeb tager jeg udgangspunkt i virksomhedens behov og beskriver projektets omfang, inden vi indgår en aftale. Det giver et fælles grundlag for både pris, tidsplan og forventninger.
Mit råd er at vælge den leverandør, der kan forklare, hvad I får, hvad I selv skal bidrage med, og hvordan samarbejdet bliver håndteret. Så bliver prisen en del af et ordentligt beslutningsgrundlag frem for det eneste tal, der afgør valget.