Forretningsbetingelser
Alt det med småt ...
- EistrupWeb handler oftest med virksomheder, hvorfor alle oplyste priser af EistrupWeb er angivet i danske kroner og eksklusiv moms. Dette gør sig også gældende for priser på hjemmesiden eistrupweb.dk eller tilbud sendt direkte til kunden.
- EistrupWeb kører gerne ud eller istandsætter et indledende videomøde for at finde ud af, om der er et godt match mellem kunden og EistrupWeb.
- Kunden forsikrer, at alle elementer af tekster, billeder eller andet grafisk materiale som kunden giver til EistrupWeb, enten ejes af kunden selv, eller at kunden har fået tilladelse til at bruge disse. Når kunden giver EistrupWeb billeder, tekster eller andet grafisk materiale, så accepterer kunden at beskytte EistrupWeb mod ethvert krav fra en tredjepart, hvis ejendom, vi benytter.
- Det er kundens endelige ansvar at sørge for, at eventuelle tekster herunder navne, kontaktoplysninger mv. og billeder er korrekte, inden kunden siger ’OK’ før lanceringen af en ny hjemmeside.
- EistrupWeb må gerne henvise til, og gøre brug af de materialer, som vi i fællesskab producerer i egen markedsføring, medmindre andet er aftalt.
- Hjemmeside-projekter faktureres i tre rater. Halvdelen af den aftalte projektpris faktureres, når kunden godkender den tilsendte projektaftale, hvorefter EistrupWeb går i gang med sin del af arbejdet. En fjerdedel af beløbet faktureres, når hjemmesiden overdrages, hvorefter kunden kan indsætte billeder og tekster, og den sidste fjerdedel faktureres, når den endelige og færdige hjemmeside er lanceret.
- Betaling
- 1 Faktura fremsendes pr. e-mail. Betalingsfristen er 8 dage (med mindre andet er aftalt). Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,70%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på kr. 100,- ekskl. moms.
- 2 Kørsel faktureres med statens takst pr. kørt kilometer + tid i bilen på kr. 300,- ekskl. moms pr. time (med mindre andet er aftalt).
- 3 EistrupWebs timepris er i 2024 kr. 1.050,- ekskl. moms. Priserne reguleres hver 1. januar.
- 4 Særligt fakturagebyr: Hvis en betaling af et plugin-abonnement på eksempelvis Rank Math, WordFence Premium eller WPML skal håndteres af EistrupWeb, opkræves der et fakturagebyr på 250 kr. ekskl. moms for viderefaktureringen af abonnementet.
- 5 EistrupWeb arbejder ikke gratis. Kun hvis EistrupWeb selv vælger det.
- WordPress serviceaftale
- 1 Betaling: Abonnementet betales forud hver den 1. i måneden. Betales fakturaen ikke, vil det betragtes som opsagt abonnement. Ved aftalens ophør, vil der ikke være adgang til sikkerhedskopier/back-ups.
- 2 Der følger hver måned 30 minutter af EistrupWebs tid med i “Premium”-serviceaftalen, der af kunden kan bruges på hvad som helst, der vedrører kundens hjemmeside. Eksempler kunne være opdatering af indhold i form af tekster eller billeder, support-spørgsmål eller udarbejdelse af grafisk materiale til kundens hjemmeside. Ubrugte minutter kan ikke overføres til den næstkommende måned. De 30 minutter kan ej heller benyttes i “fast pris”-projekter.
- 3.1 Hvis kunden har købt en WordPress serviceaftale hos EistrupWeb omkring opdatering af kundens hjemmeside, så vil plugins, WordPress og temaer løbende blive opdateret til den seneste version. Såfremt at kunden har valgt “Premium”-serviceaftalen, og der opdages kompatibilitetsproblemer i funktionstesten i forbindelse med opdatering af tema, plugin eller WordPress på kundens hjemmeside, så vil EistrupWeb forsøge at løse problemet ved brug af de 30 minutter, der er inkluderet i serviceaftalen. Har kunden allerede brugt af de 30 minutter, så vil EistrupWeb bruge nogle eller de resterende minutter på at forsøge at løse problemet, eller bruge af kundens klippekort uden at spørge først. Har kunden ikke tilkøbt et klippekort, så vil EistrupWeb kontakte kunden med henblik på en aftale om det videre forløb, såfremt de inkluderede 30 minutter i serviceaftalen er brugt i den pågældende måned.
3.2 Har kunden købt en WordPress “Basic”serviceaftale hos EistrupWeb, og der opdages kompatibilitetsproblemer i funktionstesten i forbindelse med opdatering af tema, plugin eller WordPress på kundens hjemmeside, så vil EistrupWeb kontakte kunden for at aftale nærmere omkring det videre forløb.
- 4 Såfremt uheldet skulle være ude, og kunden bliver udsat for et eventuelt hacker-angreb og/eller andre fejl, så vil EistrupWeb forsøge, men dog ikke forpligte sig til at udbedre disse fejl. Udbedringen af fejl forårsaget af kunden selv vil blive faktureret særskilt.
- Klippekort
- 1 Klippekort kan bruges til opgaver omkring vedligehold, drift og support af kundens hjemmeside, samt sparring. Hjemmesideprojekter, indledende opgaver samt nye “udviklingsprojekter” vil blive faktureret på timebasis.
- 2 Klippekortet betales, før EistrupWeb begynder på en opgave.
- 3 Klippekortet udstedes til den enkelte virksomhed og kan ikke overdrages eller sælges til andre.
- 4 Klippekort er gyldige i 12 måneder fra købsdatoen.
- 5 Ubrugte klip refunderes ikke.
- 6 Tidsforbrug: EistrupWeb noterer forbruget per påbegyndte kvarter i et Google Sheet-ark, der vil være tilgængeligt for kunden.
- 7 I arbejdstiden indgår: Rådgivning i løbet af opgaven, telefonsamtaler, forberedelse, møder, research, interviews, transport, skriveproces, gennemgå ændringer med kilder, planlægning, dialog med samarbejdspartnere, mailkorrespondance og administration.
- 8 Hvis ikke andet er aftalt, så har EistrupWeb den kontakt med kundens samarbejdspartnere, som EistrupWeb finder nødvendigt og bruger den fornødne tid på at forberede sig mellem møder og telefonsamtaler. Derfor anbefaler EistrupWeb at kunden holder øje med tidsforbruget i det Google Sheet-ark, som kunden får adgang til, når klippekortet købes.
- 9 Kunden kan til en hver tid få oplyst status/saldo på klippekortet via forespørgsel på e-mail eller ved at se i det tilsendte link til Google Sheet.
- 10 Opgaver, hvor EistrupWeb vil kunne hjælpe kunden inden for en times arbejde, vil blive forsøgt løst inden for max. 48 hverdagstimer. Dette afhænger dog af, at EistrupWeb kan komme i kontakt med kunden, såfremt det er nødvendigt for at udføre opgaven. 48-timers reglen ophæves, når EistrupWeb har ferie eller er syg. Her vender EistrupWeb tilbage første arbejdsdag efter sin ferie/sygeperiode.
- 11 Opgaveløsning udenfor normal arbejdstid:
Hvis arbejdet kræver, at EistrupWeb arbejder mellem klokken 16.00 og 9.00 på hverdage, kommer der et tillæg på 50 procent oveni.
I weekender og på helligdage kommer et tillæg på 100 procent. Weekenden begynder fredag klokken 16.00.
Når kunden har et klippekort, betyder det, at EistrupWeb trækker to timer per time, hvor der normalt kommer 100 % tillæg på, og 1½ time for timer, der normalt kommer 50% tillæg på.Hvis EistrupWeb arbejder på disse tidspunkter, fordi det passer bedst i den personlige planlægning, skal kunden ikke betale tillæg.
- Ansvar
- 1 EistrupWeb står ikke til ansvar for kundens manglende IT-kundskaber og/eller problematikker, der er opstået på grund af disse manglende kundskaber. EistrupWeb vil dog som udgangspunkt oplære kunden i brug af sin hjemmeside ved overlevering af netop hjemmesiden.
- 2 EistrupWeb kan ikke gøres ansvarlig for nogle former for tab eller skader. Dette indebærer f.eks. tab af data og tab af fortjeneste. EistrupWeb anbefaler som udgangspunkt en WordPress serviceaftale, hvor kunden har mulighed for at tilkøbe daglige backups af alt data, hvor der herefter vil kunne stilles garanti for sikring af kundens data.
- 3 EistrupWeb kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte økonomisk tab. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, følgeskader, driftstab, tab, der kan henføres til mistede eller ændrede data og/eller avancetab.
- 4 EistrupWeb kan aldrig stilles til ansvar for data beliggende på kundens egne servere. Herunder kundens egne e-mails eller data liggende på kundens selvvalgte webhotel.
- 5 Det er kundens eget ansvar, at sørge for at alt materiale på hjemmesiden er gældende indenfor lovgivning omkring ophavsret. EistrupWeb kan dermed ikke stilles til ansvar for brud på ophavsret, hvor det er kundens egen pligt at være berettiget til at bruge det anvendte materiale.
- 6 EistrupWeb gør opmærksom på, at der kan opstå nedetid i forbindelse med redelegeringer af domæner eller ændringer i DNS, hvilket EistrupWeb ej heller kan stilles til ansvar for. Dette kan eksempelvis være nødvendigt ved opgradering eller flytning af servere.
- 7 EistrupWeb kan ikke drages til ansvar, såfremt kundens hjemmeside eller webshop har/får nedetid eller fejl som følge af hosting eller problemer med WordPress, temaet og de tilhørende plugins, eller i forbindelse med opdatering af disse.
- 8 Såfremt kunden rejser et erstatningskrav over for EistrupWeb, kan dette under ingen omstændigheder overstige summen af projektets samlede pris eller summen af kundens samlede betalinger som er fundet sted de seneste seks måneder.
- 9 EistrupWeb kan ikke kontrollere placeringer på diverse søgemaskiner. Dette betyder derfor også, at EistrupWeb ikke kan stilles til ansvar overfor faldende placeringer på søgemaskiner såsom Google, Bing eller Yahoo. Hverken før, under eller efter lanceringen af en ny hjemmeside.
- 10 EistrupWeb kan ikke drages til ansvar såfremt EistrupWeb er behjælpelig med juridisk vejledning – eksempelvis angående privatlivspolitik. EistrupWeb anbefaler altid at gå til en fagkyndig ved juridiske gøremål.
- 11 Såfremt kundens hjemmeside og/eller webshop hackes eller der af anden art kommer uautoriserede personer/bots ind på hjemmesiden, så kan EistrupWeb ikke drages til ansvar.
- 12 Hvis EistrupWeb udsender et tilbud på udførsel af et projekt, hvor det viser sig at opgaven ikke kan laves, så forbeholder EistrupWeb sig retten til at kunne annullere den pågældende aftale eller tilbagebetale kunden for den del af opgaven som ikke kan laves.
- Planlagt ferie og fri: En lille ulempe ved at være kunde hos en enkeltmandsvirksomhed: EistrupWeb holder fri (også fra indbakken) i weekender og på helligdage.
EistrupWeb passer dog sine WordPress serviceaftale-forpligtelser i ferier. Ret til ændringer forbeholdes.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Tidligere
Næste
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Jeg er meget interesseret i at høre mere om dit projekt og vil gerne tage en uforpligtende snak med dig. Ring eller skriv til mig på heholdsivs +45 51 94 23 15 eller pei@eistrupweb.dk. Alternativt kan du booke et gratis og uforpligtende formøde med mig.