En hjemmeside kan have flot design, stærke tekster og gode cases, og alligevel tabe besøgende på gulvet, hvis strukturen er uklar. Det sker typisk, når menuen ikke matcher brugerens forventninger, når indhold ligger “lidt overalt”, eller når man skal scrolle længe for at finde det væsentlige.
Informationsarkitektur handler om at give mennesker overblik. Når den sidder lige i skabet, føles siden let at bruge, også første gang man besøger den. Og så bliver det langt nemmere at få brugeren fra interesse til handling, uanset om målet er en henvendelse, et køb eller et konkret næste skridt.
Hvad informationsarkitektur er, og hvorfor den betyder mere end du tror
Informationsarkitektur (IA) er måden, du organiserer, navngiver og forbinder indhold på, så det er let at finde og forstå. Det er ikke det samme som design, men designet bør understøtte strukturen med tydeligt hierarki, konsistens og ro.
En god IA gør tre ting på én gang:
- Den hjælper nye besøgende med hurtigt at afkode, hvad I tilbyder.
- Den hjælper tilbagevendende brugere med at finde præcis det, de kom efter.
- Den støtter forretningen ved at gøre vejen til kontakt, booking eller køb kort og logisk.
IA bliver ofte synlig, når den mangler: mange “klik tilbage”, lav kontakt-rate fra vigtige sider, og spørgsmål fra kunder som egentlig burde være besvaret på siden.
Start med mennesker, ikke med menustrukturen
Den klassiske fejl er at starte med interne afdelinger eller jeres organisationsdiagram: “Om os”, “Ydelser”, “Løsninger”, “Ressourcer”, “Diverse”. Det føles trygt internt, men brugeren tænker i opgaver og behov, ikke i jeres struktur.
Et stærkt første skridt er at beskrive 2 til 4 kundetyper (personas light) og deres vigtigste opgaver. Ofte kan man gøre det simpelt og praktisk, uden store rapporter. Du skal bare være skarp på: Hvem er de, hvorfor er de her, og hvad skal de have svar på for at komme videre?
Det hjælper at formulere de spørgsmål, en besøgende typisk kommer med:
- Pris og rammer
- Tidshorisont
- Hvad får jeg konkret?
- Kan jeg stole på jer?
Når de spørgsmål er tydelige, bliver sidestrukturen mere åbenlys.
Indholdsoverblik: Få styr på, hvad I faktisk har, og hvad I mangler
Før man tegner en ny sidestruktur, giver det næsten altid mening at lave en enkel content audit: en liste over eksisterende sider, landingssider, blogindlæg, PDF’er, cases og ofte stillede spørgsmål.
Mange sites vokser “organisk” over år. Indhold bliver tilføjet, kampagner kommer og går, og pludselig har man vigtige sider, der kun kan findes via et link i en gammel nyhed, eller en pris-side gemt bag et anker på forsiden.
Et praktisk greb er at prioritere indhold i tre niveauer:
- Kerneindhold: det, brugeren skal kunne finde hurtigt fra topmenuen.
- Støtteindhold: uddybning, dokumentation, cases, guides.
- Baggrund: indhold der er relevant, men sjældent afgørende for beslutningen her og nu.
Det er her, du skaber plads til enkelhed uden at fjerne noget vigtigt.
Tre gængse strukturmodeller (og hvornår de giver mening)
De fleste hjemmesider ender med en primært hierarkisk struktur, men det er nyttigt at kende de tre grundmodeller. Ikke for at gøre det komplekst, men for at vælge bevidst.
| Strukturmodel | Passer godt til | Styrke | Typisk faldgrube |
|---|---|---|---|
| Hierarkisk (træ) | Erhvervshjemmesider, service-hjemmesider, hjemmesider med flere emner | Genkendelig navigation og klart overblik | For dybe niveauer og for mange menupunkter |
| Sekventiel (trin-for-trin-flow) | Bookinger, onboarding, formularforløb, trin-for-trin | Brugeren bliver ført sikkert igennem | Kan føles låst, hvis man også vil “browse” |
| Facetteret (filtre/tags) | Webshops, vidensunivers, store arkiver | Brugeren kan sortere på flere måder | Kræver disciplin i tagging og datakvalitet |
I praksis kan du sagtens kombinere dem: et hierarki til topmenuen, sekventielle flows til booking eller onboarding, og facetteret struktur til f.eks. cases eller artikler.
Sådan bygger du en sidestruktur, der er let at bruge og let at udvide
En sidestruktur skal kunne holde til vækst. Det betyder, at den ikke kun skal løse dagens behov, men også kunne rumme nye ydelser, flere cases og mere indhold uden at knække.
En robust tilgang er at starte med et simpelt sitemap i “papirform” (Miro, FigJam eller bare et dokument). Fokusér på:
- Hvilke 5 til 7 punkter giver mening i topmenuen?
- Hvilke sider er “hub-sider”, der skal samle og sende videre?
- Hvilke sider skal være ekstra tydelige på mobil?
Navngivning er ofte det, der skaber eller ødelægger tydelighed. Brug ord, som målgruppen ville bruge, ikke jeres interne betegnelser.
Når jeg hjælper virksomheder med hjemmesider eller WordPress og Elementor, handler meget af processen om at blive enige om netop de navne og de veje, brugeren skal gå. Strukturen skal være til at forklare på 30 sekunder, også internt i organisationen.
Her er nogle gennemprøvede retningslinjer, der typisk giver et mærkbart løft:
- Menunavne: brug konkrete ord, der beskriver indholdet tydeligt
- Hub-sider: lav oversigtssider, der samler underindhold og giver et hurtigt valg
- Klikdybde: hold de vigtigste sider tæt på forsiden, især på mobil
- Konsistens: gentag mønstre, så brugeren lærer siden at kende hurtigt
- Visuelt hierarki: gør det vigtigste mest synligt, og fjern støj, der konkurrerer om opmærksomhed
Den sidste linje lyder som design, men det er i høj grad IA i praksis: Brugeren må ikke være i tvivl om, hvad der er det næste gode skridt.
Navigationen skal støtte strukturen, ikke være en ekstra opgave
God informationsarkitektur falder til jorden, hvis navigationen ikke hjælper brugeren med at orientere sig. En menu er ikke bare en liste, den er et løfte om, at der ligger noget meningsfuldt bag hvert punkt.
Tænk navigation i lag:
Topmenuen viser de vigtigste veje. På dybere sider kan du bruge undernavigation, brødkrummer eller tydelige interne links, så brugeren ikke føler sig fanget.
En overset detalje er mobilnavigation. Mange hjemmesider er “desktop-logiske”, men på mobil bliver alt pakket i en burger-menu, og så bliver navngivning og prioritering endnu vigtigere. Hvis brugeren skal åbne menuen tre gange for at finde kontakt eller pris, er strukturen typisk for tung.
Test tidligt med enkle metoder: Kortsortering og tree testing
Du behøver ikke gætte. IA kan testes hurtigt, før du bygger siderne.
Kortsortering er oplagt, når du har mange emner: Du skriver indholdspunkter på kort, og testpersoner grupperer dem, som de synes giver mening. Det viser ofte, hvilke kategorier der føles naturlige, og hvilke menunavne der er uklare.
Tree testing er endnu mere direkte: Du tester en “menu-struktur uden design”, hvor brugeren skal løse opgaver ved at klikke sig frem i et træ. Når mange klikker forkert samme sted, er det et tegn på, at navngivningen eller placeringen skal justeres.
Det behøver ikke være et stort studie. 5 til 8 relevante personer kan afsløre de fleste strukturelle problemer.
Når forsiden bliver meget lang: Et tegn på at IA’en trænger til at blive ændret
En lang forside kan sagtens virke, især i kampagner eller enkle “one-pagers”. Udfordringen opstår, når forsiden ender med at være hele hjemmesiden, med ankre som eneste navigation.
Det giver ofte tre problemer:
- Brugeren mister overblik, især hvis de lander midt på siden fra Google.
- Vigtige elementer kan være lette at overse, hvis de kun findes ét sted.
- Gentagne call-to-actions kan stjæle fokus fra selve indholdet.
Løsningen er sjældent “mere tekst” eller “flere knapper”. Det er næsten altid en klarere opdeling: ydelser på hver sin side, cases samlet ét sted, pris som tydelig destination, og en forside, der leder videre frem for at rumme alt.
En praktisk metode er at afklare strukturen i faste trin, så det ikke bliver en uendelig diskussion om smag:
- Kortlæg målgrupper og top-opgaver
- Lav indholdsoverblik og prioriter kerneindhold
- Gruppér indhold og navngiv menupunkter
- Tegn sitemap og lav en enkel kliksti til de vigtigste mål
- Test strukturen hurtigt, justér, og gå først derefter i design og udvikling
Det gør processen både mere tryg og hurtigere, fordi man undgår store ændringer sent i forløbet.
WordPress og Elementor: Sådan holder du struktur og indhold adskilt
I WordPress er det let at ende med en “side-suppe”, hvor alt bliver sider, og intet hænger ordentligt sammen. En informationsarkitektur, der skal være let at vedligeholde, bør tænkes ind i selve opsætningen:
- Brug skabeloner i Elementor (Theme Builder), så sider i samme kategori ser ens ud og er lette at udvide.
- Saml gentagne elementer centralt: CTA-sektioner, kontaktbokse, trust-elementer.
- Overvej indholdstyper: cases og nyheder fungerer ofte bedre som egne indholdstyper eller klare kategorier, så de kan vises i oversigter automatisk.
- Tænk SEO sammen med IA: En logisk sidestruktur og klare URL’er gør det lettere for søgemaskiner at forstå jer, og for brugeren at genkende, hvor de er.
Når man omstrukturerer, er redirects vigtige, så gamle links ikke dør. Det er ikke glamourøst, men det er en del af en driftssikker løsning.
Governance: Hvem må oprette sider, og hvordan sikrer I kvalitet over tid?
En sidestruktur kan starte skarp og blive rodet igen, hvis der ikke er en enkel “redaktionel” praksis. Især i SMV’er sker det, når flere personer publicerer, eller når der kommer ad hoc-landingpages uden plan.
Det behøver ikke være tungt. En kort intern aftale kan være nok:
- Hvilke menupunkter må ændres, og af hvem?
- Hvornår opretter man en ny side, og hvornår opdaterer man en eksisterende?
- Hvilke skabeloner skal bruges, så layoutet forbliver konsistent?
Når der er styr på det, bliver det også lettere at få værdi ud af løbende support og vedligehold, fordi der er en klar ramme at arbejde indenfor.
Hvis du vil have en sidestruktur, der både føles enkel for brugeren og er let at vedligeholde internt, er det ofte en god idé at starte med et kort afklaringsmøde og få tegnet et sitemap, før der bliver brugt tid på design. Hos EistrupWeb bliver den del typisk gjort struktureret og transparent, så du ved, hvad der skal bygges, og hvorfor, før noget bliver lanceret.
